Pædagogisk personale
Personalegruppen i Østen for Solen er kendetegnet ved høj faglighed og stabilitet. Vi prioriterer at have to pædagoger og en medhjælper ansat på hver stue, hvilket giver os mulighed for at se det enkelte barn, skabe nærvær i hverdagens øjeblikke og samtidig arbejde målrettet med pædagogiske læreplaner.
Den tætte voksenkontakt bidrager til tryghed for børnene og giver os som personale gode forudsætninger for at samarbejde tæt om barnets trivsel, udvikling og læring. Vi har et stærkt fagligt fællesskab på tværs af stuerne, hvor vi løbende sparrer og deler erfaringer til gavn for hele institutionen, og vi prioriterer jævnligt ressourcer til faglig videreudvikling eller genopfriskning blandt personalegruppen.
Foruden stuernes faste personale har vi også en natur- og værkstedspædagog, en "flyver-pædagog", der dækker hele institutionen, samt en håndfuld faste vikarer, som vi er meget glade for.
Køkkenpersonale
Østen for Solens køkken sørger for sunde og mættende måltider til alle institutionens børn, og ledes af Rini med hjælp fra en fast køkkenmedhjælper. Rinis køkken var nomineret til Køkkenprisen 2026 for deres velsmagende måltider med øje for både mennesker, økologi og råvarer.
Ledelse
Vores pædagogiske leder er Susanne Thaysen - eller Sanne, i daglig tale. Sanne har været leder i ØFS i over syv år, og kan kontaktes på tlf. 29 40 75 19 og mailadresse lk86@kk.dk