Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Her bor vi

Vi bor i et lyst og velindrettet hus med et stort fællesrum og brede gangarealer. Børnene er fordelt på fem stuer, der er indrettet med et alrum, et badeværelse og et lille rum med forskellige temaer. I vores køkken tilberedes den mad, vi serverer for alle børn dagligt.

Udendørs har vi tre legepladser; en stor legeplads, som udover de almindelige legepladsremedier også har huler, træer, buske, bakker og en hønsegård samt to mindre legepladser med sandkasse, legehus og plantekasser.

De tre legepladser bruges i praksis til at dele børnene op i mindre grupper. Om sommeren er de små børn typisk på de små legepladser nogle timer om dagen, hvilket giver de store børn plads til at boltre sig på den store legeplads. Samtidigt giver det de små børn et mere trygt miljø på et mindre areal.